Ydelser
Udførelse af lovpligtigt energisyn og klimasyn
ProEnergi er godkendt til at udføre Energisyn og Klimasyn efter BEK nr 1138 af 18/09/2025 med registreringsnr. GEK-2011917-2024-008.
Vi udfører energisyn og klimasyn inden for alle brancher. Opgaven lever altid op til gældende bekendtgørelse.
Energiledelse
efter ISO 50001
Vi hjælper virksomheden med at indføre og vedligeholde ISO 50001 – fra energikortlægning og energigennemgang til mål og energipræstationsindikatorer, processer og dokumentation, træning, intern audit samt løbende opfølgning og forbedringer.
Energigennemgang
til ISO 14001
Vi udarbejder den supplerende gennemgang til virksomhedens ISO 14001. Desuden hjælper vi med at sætte virksomhedens arbejde med energi i system, så dette er målrettet og kontinuerligt. Hermed lever miljøledelsen op til BEK nr 1138 af 18/09/2025.
Energirådgivning for fjernvarmeværker
Samarbejde og rådgivning til fjernvarmeværker om samfunds- og selskabsøkonomi, udvidelse af fjernvarmen og konverteringsopgaver i erhvervsområder. Herunder også overskudsvarmeprojekter fra erhverv til fjernvarmen.
Rådgivning til solcelle- og vindmølleprojekter
ProEnergis uvildige rådgivning dækker projekter inden for vedvarende energi, såsom etablering af solcelleanlæg eller opsætning af vindmølle. Vi varetager også projektledelsen af vedvarende energiprojekter.
Overskudsvarmeprojekter
ProEnergi rådgiver inden for brugen af overskudsvarme fra virksomheder i mange brancher – bl.a. i fleste produktionsvirksomheder, biogasanlæg, detailhandelskæder, fødevarevirksomheder, fiskeopdræt og slagterier.
Tilskudsansøgninger
Vi hjælper med beregning, ansøgning og dokumentation af tilskudsansøgninger til jeres grønne projekter. Dette både fra Erhvervspuljen, Energirenoveringspuljen, Varmepumpepuljen samt bæredygtighedspuljer fra Virksomhedsprogrammet.
Energirådgivning til kirker
ProEnergi har stor erfaring med energirådgivning og besparelsesforslag til kirkebygninger. Vi udfører energiscreeninger efter aftale med provstier eller menighedsråd. Herudover også målinger af indeklimaet i provstiernes bygningsmasser ved opsætning af dataloggere.
CO2-kortlægning, klimaregnskab og LCA
Vi hjælper virksomheder med at komme i mål med krav og ønsker inden for klimadokumentation. Dette kan fx være hjælp til klimaregnskaber, ESG og bæredygtighedsrapportering og LCA-beregninger til byggebranchen.
EFO – energi-effektiviseringsordningen for overskudsvarme
ProEnergi hjælper med ansøgning til EFO og etablering af de nødvendige systemer i forbindelse med levering af overskudsvarme. Vi hjælper med at skabe overblik over krav, dokumentation og den løbende opfølgning, så virksomheden kan leve op til ordningen.
Bæredygtighed og certificering af biobrændsler
Vi hjælper industri- og fjernvarmevirksomheder med lovpligtig indberetning af bæredygtighed og drivhusgasreduktion for biobrændsler. Herudover understøtter vi arbejdet med dokumentation og certificering efter blandt andet FSC, PEFC og SBP.
BESS – batterilagringssystemer
ProEnergi rådgiver om BESS (Battery Energy Storage Systems) og mulighederne for at anvende batterilagring som en del af virksomhedens eller energianlæggets energisystem. Vi hjælper med at afdække behov, muligheder og relevante løsninger med fokus på energiøkonomi og optimal udnyttelse af el og vedvarende energi.
